tirsdag den 25. november 2014

Sommergul i november - Rudbeckia





Sommer-rudbeckia er en fantastisk blomst.
Grundet flere forhindringer fik jeg den først sået og udplantet sent.

Sorten har jeg ikke styr på. Det er frø af en plante, som er frø af en foræring, som er ........

Nu står de stadig derude foran mit vindue intetanende om, at de snart bliver frosset til jorden. Deres beslægtede stauder har for længst pakket sammen og står med sorte frøstande.

For et par år siden bredte jeg en pose af 'Rustic Dwarf' ud over staudebedet. Det var et pragtsyn, som endda blev foreviget i lokalt TV.

Det er sket at en enkelt har sået sig selv, men ellers kræver de en forkultivering i drivhus el. lign.
Det kræver så også at man ikke tager på længere forårsrejser.

Så er det nemmere med staudeudgaverne, som kommer år efter år og fint kan indgå på en solåben plads i den 'nemme have' der kan passe sig selv.





Rudb. fulgida var. sullivantii 'Goldsturm' - Solhat

 

tirsdag den 18. november 2014

Buket af efterår - haven kan endnu


Stjerneskærm Astrantia
Chrysanthemum
Leucothoë
og enkelte rosenknopper

Stjerneskærm har først sidste år fanget min interesse i forbindelse med anlægget af et hvidt staudebed. Den har simpel hen blomstret hele sommeren og gør det stadigt. Jeg har købt en dyp mørkerød, som skal finde en plads i mit røde staudebed, når det til foråret skal lægges om/renoveres. Man skal jo ikke gå ned på nye planer og gode ideer.

Chrysanthemum har jeg i form af to moderplanter i baljer i drivhuset. En hvid og en rød. Hver forår tar' jeg stiklinger af dem og laver planter, som fylder godt i potter og huller i staudebedene her hen på efteråret. På friland er de ved at blomstre af - især de hvide, men i drivhuset står de længe.

Luecothoë har jeg fået ved et tilfælde. Oven i købet i flere varianter. Det var vist noget med et plante-ophørsudsalg og dengang manglende viden. De fungerer nu godt som bunddække i almindelig muldjord og giver de grønne blade, langt hen på året. De er lidt sarte over for en kold østenvind, men kommer altid igen med nye skud.

Og ja så er der lige rosenknopperne. De roser - de roser - de kan da slet ikke få nok i år. De sætter ufortrøden en ene kop i gang igen og igen. Sikke et efterår







søndag den 2. november 2014

Haven måtte passe sig selv

 
Tilbage i haven og på tasterne er det et overdådigt farveudvalg, der inspirerer til at lukke linsen ud.
 
Morgensolen står lavt ind over haven, som er våd og lidt hvid efter årets første frostnat. Et kort intermezzo før endnu en varmebølge.
 
Et rigtigt godt tiltag/temperatur, så man kan få de sidste ting gjort færdigt til vinteren.
 
Haven må passe sig selv
Sommeren har åbenbaret hvilke dele af haven, der kræver et minimum af pasning. Om den kunne "passe sig selv". En anlægsform som viser sig godt at stræbe efter, når man bliver ukampdygtig med en syg, ubevægelig højre arm over flere måneder.
 
Helt passe sig selv kan haven ikke. Men her er arealer, som er let tilgængelige for andre at holde også værd at stræbe efter. Og her taler jeg ikke om store flise- og stenarealer og flis, men om gode bunddækkeplanter og veldefinerede arealer.

Nyanlæg
Heldigvis er lugekonen delvis aktiv igen. Og ideerne er der ikke mangel på. Så flere sjove tiltag er sat i gang. Men alle nye anlæg bliver overvejet i lyset af, om det kan klare sig med en minimum af arbejde. Man bliver jo ikke yngre. 
 
Drivhuset har været nemmest at passe. Der skulde der bare nippes og plukkes.
Dog har fornuften måtte vige for iveren efter at få puttet en masse frø i jorden. Jeg kan ikke stå for at kunne fylde krukker og bede med især stedmoderblomster - og frø blev der jo mange af i sommer.




Et let bed
Det med et blandet etårige blomsterbed får en tur til til næste år. Mit lille urtebed trængte til noget mere skifte i væksterne og noget let. Så det blev en pose blandet blomsterfrø og andre overskudsfrø fra gemmerne, som kom ud på jorden. Det skal prøves en gang mere, men med en bedre opbinding. Nogle stolper med et vandret net imellem, som de kan gro op igennem og blive støttet af.
 
Roser og træer
Mine forholdsvise unge buskroser (jeg fik dem ikke klippet ned i foråret) har i den grad givet valuta for pengene - og de er ikke færdige endnu - hverken de hvide eller de røde. - Og de er da så ligeglade om de er blevet luget!!

Det samme gælde træerne som trofast leverer deres skiftende udtryk med blomster, bær og smukke bladfarver.

Haven kan god selv, hvis man er opmærksom på planternes naturlige sammenspil

se også "Den nemme have der passer sig selv" fra den 24/3/13 på denne blog