lørdag den 30. november 2013

Digitalis - Fingerbøl - som ukrudtsbekæmpelse.


 
En dejlig blomst med egne placeringsideer, men også en god sparringspartner, når der skal bekæmpes ukrudt i et nyanlagt bed. Og så er den oven i købet smuk.

Jeg fandt hurtig ud af, da jeg overtog haven som et vildnis, at hvor der var Digitalis var der ikke de uønskede småvækster, som vi betegner som ukrudt.

Fingerbøl, som jeg kalder mine anarkister, er ikke altid så hensynsfulde med deres placering. Her er de dog meget villige til at lade sig flytte om efteråret, når de har sat deres første blade i en stor roset, der dækker alt omkring dem - og det næsten hele vinteren.

Jeg planter dem tæt i det nye bed, lader dem folde sig ud, så de dækker jorden helt og efter en smuk blomstring bliver de fældet, inden frøene spreder sig. Nu har jeg en fin noget renere jord til udplantning af blivende buske og blomster.

Dog ekstrem tørke er ikke deres livret. Efter sidste års tørre forår, var jeg noget bekymret for bestanden. Men heldigvis viste der sig en hel koloni i surbundsbedet, som de elsker  - måske lidt for meget.

Passer omplaceringen af planterne ikke med den øvrige arbejdsgange, er de unge planter (de er toårige) også villige til at bo i en flamingokasse med jord, til de skal plantes ud -  bare de ikke mangler vand.

søndag den 24. november 2013

Rose i frostgrader med ukendt navn



Den første frost giver haven et eventyrligt smukt skær. Senere bliver man dog så inderlig træt af alle de minusgrader og længes efter forårstegn.

Jeg har denne smukke slyngrose, som jeg i sin tid fandt som en stump rod. Den kom i gro og jeg plantede den op ad et gammelt æbletræ.
Det væltede for et par år siden, så nu må rosen slynge sig vandret, hvad den ikke helt er i humør til.


Men smuk er den med sin enkle dybe farve. Blomstre længe og sætter smukke hyben. Foråret må nok byde på en anden løsning til dens vækstbetingelser - et stativ sikkert.

Det eneste ved den er, at jeg ikke ved, hvad den hedder. Men pyt den glæder mig alligevel hver dag.

Prinsesseskørt, Rosenslynge, Rhodochiton atrosanguineus


Min nyeste forelskelse. En blomst som giver langvarige glæder.

En enkelt kapsel frø i jorden i det tidlige forår og der er planter både til alle kukkerne, hvor de både kan gro op i stativ eller hænge ned fra en hylde - og til mange plantegaver.

Hvad der begyndte som en lille planteforærring fra en haveveninde er nu formeret op til rigtig mange frø til næste års såning.

Blomsterne kan udmærket tages ind og blomstre hele vinteren, men de står såmænd også stadig udendørs i krukker lidt beskyttet for frosten og solen. Så får jeg se hvor længe det holder.

søndag den 10. november 2013

Bladfald


 - og i nat kom frosten. Det har været et utroligt smukt efterår. -- og nu mangler vi da ikke vand!

Lindetræer i stor størrelse


Træerne var afgørende for husets placering. Sådan er det, når man overtager en grund med store træer. Da vi i 2000 tog fat på planerne om et nyt hus, var vi enige om at lindetræerne var fredet. Og denne beslutning har vi lige siden haft megen glæde af.

De tre stammer med deres hængende grene helt ned til jorden, minder mig om min barndom, hvor jeg en gang om året legede i en slotshave, hvor flere af de store træer dannede et rum under sig. Her kunne man løbe ind og blive helt væk.

De store lindetræer giver hele året forskellige oplevelser. Om vinteren den store skulpturelle krone. Om foråret det ny-udsprungne løv og de honningduftende blomster. I den varme sommeren er der et stort, behageligt skyggerum under grenene. Og så er der efteråret med det smukke farveskift - og motionen med løvriven.

De her træer "står  virkelig på jorden med fod, stamme og krone".

Det er en gave, at få en grund med gamle træer, som er bevaringsværdige, for det er ikke alle.

Nogle er også plantet et forkert sted; det er min kastanje- og rødbøg. De kræver årligt beskæring, for ikke at rive el-ledningerne ned. De er nok også plantet før, der blev trukket ledninger til gadelys.






torsdag den 7. november 2013

Beskæring af fugle-skov


Pludselig er der gået syv år og fugleskoven trænger til beskæring.
Den 900 m2 tillægsgrund blev for syv år siden ændret fra en voksen granskov til en skov med 25 fuglevenlige frugtbærende træer.


De første år glæder man sig over at det det gror. Så bemærker man at blikket skal vendes opad for at se trætoppene.
Og nu har jeg så været i gang med saks og sav. Underbevoksningen (Cotoneasterne) skulle skæres ned og Hansporetjørne skulle stammes op sammen men de forskellige paradisæbletræer.
Så nu skulle det gerne være ændret fra et stort busket til træer med underbevoksning.


Men hjælp hvor er der meget grenværk, der skal fjernes. Det bliver noget med en "mand med en trailer"!!!

Men fantastik klarer det linjerne i haven, når man kommer lidt rundt med saks og sav. Havens skulpturelle form bliver rolig og afbalanceret.