torsdag den 24. januar 2013

Kjemsbønner - forårsfornemmelser

Det er i dag at jeg går ud ikke at købe hyacinter, men blå aurikler og røde tulipaner. Det er dagen jeg køber en forårgrøn trøje og får håret klippet. Det er dagen, hvor jeg tænker på mit sidste nye barnebarn ( det femte) der har fået styr på indtagelsen af det livsnødvendige mad fra moders bryst.

Det er også dagen, hvor menuen står på lam og kogte bønner. Kjemsbønner helt præcis. Det er en fantastisk bønne, som smager godt, både frisk fra busk og tørret i en sammenkogt ret. For flere år siden fik jeg en lille håndfuld fra "Frøsamlerne" og har siden opformeret den, givet væk i vid udstrækning og selv spist af den i lange baner. De bønner man ikke når at spise grønne fra busken, plukker man og tørrer. Så er der mad til hele vinteren -  sunde proteiner.
I år vil jeg også lave nogle tidlige buske i drivhuset. - Små tidlige friske grønne bønner er en delikatesse!

torsdag den 17. januar 2013

Havedesign - bassin i stramme former

Et havebassin må man have. Det giver en masse at se på hele året - især hvis det er synligt fra siddepladserne ude og inde.

tax som er mørk og blevet for stor
Udformingen er jo meget afhængig af omgivelserne. Mit eget bassin er  romantisk med naturstenskant og padder.
Men det kan også være, at en stram form bedre passer ind i den eksisterende terrasse, som dette bassin, der blev et fornyende indslag i en gammel smuk have, hvor nogle buske var blevet for store og en fornyelsen trængte sig på.

klar til gravning
Den ekstra kasse foran bassinet er til husets frue, som elsker farver og blomster. Her kan der med planter, skiftende året igennem, eksperimenteres med farver og former.

Manden fik også sine ønsker tilgodeset med vandfald og flot aftenbelysning. Desuden har bedet fået nye beplantninger mellem de gamle buskbum, som over et par år skal vænne sig til at have fået mere luft. De skal nok blive ganske pæne.



der arbejdes





onsdag den 16. januar 2013

Havelitteratur og - rejser

Bede tilpasset kirkearkitekturen
Katedral i Chartres



Tid til eftertanke mens haven ligger i dvale. 

Tid til læsning af havelitteratur. 

For et par år siden læste jeg "Breve fra min have " af havearkitekten Sven-Ingvar Andersson.
I en af brevene sammenligner han sine høje træer med Katedralen i Chartres med sine to himmelstræbende tårne, som kan ses langvejs fra på bakketoppen midt i byen. 

På vores septembertur til Frankrig var vi forbi og se på herligheden. På samme tur var vi inden for i Monets have. Det var helt overvældende i farveorgier. For nogle er det rodet, men jeg blev helt euforisk og overvældet.
Året efter efter så jeg den igen i forårsdragt. Her var den mere strømlignet i velordnet farvesammensætninger. Og søen var endnu ikke fyldt med de så berømte åkander. Men det er en have, der er et besøg værd. Kom tidligt på dagen inden alle turist busserne når frem!
september


april

tirsdag den 1. januar 2013

Calluna vulgaris 'Helena' - Efterårslyng

En ny dag - et nyt år - et ny have sæson i sigte.
En rundtur i haven på en forårlignenede dag. Og der står de så skinnende hvide i lyngbedet bag drivhuset - Calluna vulgaris 'Helena'.  Der er da også nogle af de røde lyngplanter, der stadig står med blomst, men denne hvide farve er smuk her midt i alle jordfarverne og det stedsegrønne. De skal til næste år tættere på huset, så de kan ses fra stuen.
For et par år siden fik jeg  et "flip" med lyng og der blev læst og studeret i "marken". Jeg fik en del indsigt i planteemnet, men der er nu lang vej igen med alle de slægter, arter og ikke mindst sorter. Og hvad kan nu så lige gro ved mig. Så jeg har indkøbt en hel del forskelligt og ser nu, hvad der overlever og hvad der falder bedst i min smag. Og her har jeg fået øjne op for Erica, forårs og sommerlyng som de smukke forårbebuder og robuste plante de er.