Viser opslag med etiketten Malabarspinaten. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Malabarspinaten. Vis alle opslag

søndag den 4. november 2012

Rosenslynge, malabarsalat m.fl. - gaver fra havevenner

Et besøg - en haveveninde - en lille plante i hånden på vejen hjem - et lille sort skilt med "Tørnrosa" - ind i drivhuset - den ser ikke ud af meget det lille puds, men lidt tid skal den have og en større potte -- og så endnu en større potte. Og nu hvor næsten alle de andre planter har pakket ned, stod den der i drivhuset fyldt af de små yndigste blomster. Det er en Rhodochiton atrosanguineus, Rosen slynge , prinsesseskørt og på svensk Törnrosa. Nu er den kommet ind i varmen sammen med Malabarspinaten, Basella alba var. rubra, som også var en af de mange dejlige blomstergaver, jeg har fået og den skulle kunne spises.



November er eftertankens tid hvad angår haven. Og her vil jeg sige mange tak for alle de dejlige blomster, jeg har fået fra havevenner fra nær og fjern. Ikke alene har de pyntet, men har også udvidet mit plantekendskab og fået mine øjne op for nye skønheder.