fredag den 15. marts 2013

Cherrytomat - Solanum lycopersicum 'Vilma' -

En lille pose frø sået i vindueskarmen i slutningen af vinteren og med 40 planter rigere, har denne Cherrytomat givet mig et stort udbytte. Langt hen i efteråret står den stadig med frugter i drivhuset og suger lidt sol til sig og formår stadig at rødme lidt. Det er en rigtig god type tomat til travle børnefamilier. De giver masser af frugt og kræver ikke den store pasning. Børnene elsker disse små søde frugter og bliver der for mange, kan de altid indgå i madlavningen fra salat til tomatsovs.

Den står også fint i vindueskarmen, på altanen, terrassen og så selvfølgelig i drivhuset, hvor den holder lidt længere.

Jeg er bange for at mine børn med deres små familier, har taget den til sig som en tradition, at de får en håndfuld planter til pinse. Der bliver også rigelig med planter til gaver. Det vækker begejstring at komme med en plante eller to i stedet for den sædvanlige rødvin eller blomst til værtinden.

Jeg har købt den i Impecta Fröhandel http://www.impecta.se/sv/artiklar/korsbarstomat.html

2 kommentarer:

  1. Dit indlæg får mig næsten til at ombestemme mig - jeg havde egentlig besluttet ikke at så cherrytomater i år; men de er jo lækre.

    SvarSlet
  2. Hej Inger
    Jeg har for første gang prøvet at så cherry tomater, de er blevet lidt ranglet fordi de spirede hurtigere end jeg troede, nu er de kommet ind på et værelse hvor der er lidt køligere, håber at det hjælper.
    Er der nogle særlige hensyn vedrørende placering når de skal plantes på friland
    Mvh Kjeld

    SvarSlet