Drivhusdrømme i virkeligheden

Drømmene er når man i februar sidder med frøkataloget og virkeligheden er nu, hvor der er ca. 300 planter, der står og venter på at blive plantet ud. I år har jeg igen slået mig på en stor Augatum både i blå og hvid. Der er storhoved tagetes i hvid og lys gul, som jeg glæder mig til at plante i samme bed, hvor gul stedmoder og gul gyldenlak er i fuld gang med blomstre. Så er der selvfølgelig også en del planter til urtehaven og - tomater. Den buskede cherrytomat er i gang med at sætte de første blomster og kartoflerne i spande og poser tegner til snart at give os den første delikate lækkerbisken på middagsbordet.

I det lille drivhus kan man sidde og nyde vin og figen i deres udvikling subleret med de røde stangbønner, som har givet den første håndfuld til køkkenet.  Ikke alle frøposerne og gamle indsamlede frø er brugt, men der skal jo også fysik til at fuldføre alle planerne, så jeg må vist stoppe lidt op inden der kommer flere frø i jord.

Havedrømme.

Det er nu vinterens drømme for alvor begynder at folde sig ud. Haven fylder dagene med nye oplevelser. Den første solsorteunge, der hopper rundt på plænen. Hov nu er havesangeren kommet. Nej hvor er de tulipaner smukke. Jamen se rødbøgen. Kastanien har sat blomster for første gang i ti år efter en lidt for kraftig beskæring i ukyndige hænder. Og den plante havde jeg helt glemt. Var det ikke den jeg fik foræret af? Ja hvem var det nu lige. Og nu er det gamle æbletræ med knopper. Det er i år vi skal have æbler. Det gir kun hvert andet år. Hvad  med den Trilium, som jeg købte for fem år siden og stadig kun kommer med én blomst, men så er der så meget andet, som vælter frodigt op år efter år. En af mine yndlinge er engblommen, som står sammen med Queen of night  op ad diget og trolhasselen.

Kom maj du søde milde….

Og så væltede kulde, regn og storm ind over haven i dens fulde majflor. Men heldigvis står et nyt hold tulipaner på spring til at erstatte dem, storm og regn endelig gjorde det af med, og som nu frigjort fra sin frøstand, må suge sin kraft ned i jorden i løgdepotet, så det igen til næste år kan fremvise sin skønhed i rødt. Så er det bare om ”lugekonen” har glemt hvor den står og kommer til at beskadige den under sin iver for evig forandring i haven.

Floriaden i børnehøjde - brev til mine børnebørn

I to dage gik farmor og farfar rundt og så alt muligt, der havde noget med have og blomster at gøre. Det lyder nok kedeligt, men der var også en helt masse for børn. Og så var udstillingen så stor, at der gik en svævebane fra den ene ende til den anden.
Der var flere gode legepladser. Nogle af dem ville koste rigtig mange penge at lave, men andre kunne man godt lave derhjemme, uden det kostede meget. Se farfar leger på en af dem.
Der var også nogle store fugle, som gik rundt mellem folk og der var en have med eventyrfigurer.
Der var også en have med gode huse til dyrene i haven. Ved du hvad det er for nogle dyr ?. Farmor har rigtig mange af dem i sin have.
Og så var der en bil af græs, en campingvogn i stål og et par gummistøvler, som nogen havde glemt uden for indgangen.

hvem mon har glemt dem?

Aprilsnar

På sådan en solrig marts dag vrimler det med liv i haven. Man er ikke i tvivl om at musvitten er i den gamle røn bag mig. Solsorten tager deres kampe om territorium. Bogfinken har ligefundet et lunt hjørne mellem et par sten i bassinkanten, hvor den bader.

Solsorten er også ved at få form på sangen og stæren afprøver, om den skal slå sig ned herfor sommeren. Både gærdesmutten, grønsisken og skovspurv blander sig i koret, mens duerne har travlt med at bygge rede i havens eneste gran.

Men også de andre flyvende dyr er på banen. En enkelt gul citronsommerfugl flakser rundt i haven. Nellens takvinge besøger flittigt de gule botaniske krokus sammen med de første humlebier. Og selv en enkelt frø bevæger sig i vandkanten. På en sådan dag føler man sig heldig at være ejer af en dejlig have
…Men så kom første april og kulden vendte frygteligt tilbage og en dæmper er lagt på alle haveaktiviteter til varme og vand har invaderet jorden.

 

Haven kører dog ufortrødent videre i sit eget forløb og har udskiftet de første forårsblomster med påskeliljer og påskeklokker, sammen med aurikler og klokkelyng.  -- Og fuglene samler til rede.

Min solsortven

Der sidder "lugekonen" på hug i bedet ved havens bassin. De trælse vorterod, som gang på gang dukker op, skal have en tur med lugejernet. De er lige nu nemme at få op inkl. roden .
En armslængde fra mig i solen sidder "fru solsort" ( hende med den flossede hale) og bader tidlidsfuldt med det ene øje vendt mod mig.
I går gennemgik hun den just udlagt jord fra kompostkassen. Hun gik direkte efter skolopender.

Solsorten kan åbentbar se forskel på mennesker, for ved besøg af en anden veninde i menneskeform, tog solsorten straks flugten ind under en busk og gjorde sig usynlig, til vi var alene igen.
Den har hele vinteren set pjaltet ud, så det kan godt være at min fodring har hjulpet den igennem den kolde tid og givet den et forår mere. Så er det bare om den kan klare kampen om redepladsen. Den gør i hvertfald sit bedste, for at beholde sin attraktive plads tæt ved vandet.

Stæren er kommet - brev til mine børnebørn

Kan i huske drenge sidste år i påsken, hvor I sammen med farfar lavede to stærekasser. De blev hængt op ved siden af de to andre i stativet med de store grønne blade - egefeu-skulpturen.
Stæren vil gerne bo flere ved siden af hinanden lige som en slags rækkehuse.
Forleden dag så vi så en flok i naboens meget høje træ. De vil nemlig også gerne sidde meget højt, når de synger. Nu er så en af dem begyndt at synge i farmors høje træ, så jeg venter spændt på om de flytter ind i de fine stærekasser I lavede sidste år.
Det er altid spændende på denne årstid, at se hvilke fugle, der vil bygge rede i min have. Men nogle af fuglene  bygger også deres rede så godt, at jeg aldrig finder dem.