onsdag den 2. oktober 2013

Drivhusets vagtskifte - Ageratum tager over

 


Blåkvasten -  Ageratum indtog frimodigt tomaternes plantekasser. Deres frø havde ligget og sovet i den hjemmelavede kompost, som tomaterne fik som tilskud i deres velmagtsdage og store bæring.
Nu er tomatplanterne kørt trætte, de sidste frugter er plukket af og de ender selv deres dage på komposten. Her er det så at den altid smukke Ageratum kommer ind og mildner drivhusstemningen med deres tæppe af blåt.
Tomaterne - jo de har gjort det godt i år og de sidst plantede (sideskuds afklip fra de først plantede) er stadig i produktion med indsugning af efterårets sidste stråler.


Stadig friske tomater - og masser af tomater på lager, henkogte, tørrede, frossent og i puré. Og vi har spist på alle måder og foræret væk. Så selvom det i første øjekast så noget tris ud hjemvendt fra ferie, har det været en herlig tomatsommer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar