torsdag den 13. februar 2014

Forårets skulpture -

De nøgne træer fremviser her på grænsen mellem vinter og forår sine skulpturelle former. De fremviser deres smukke former, når man går en tur i landskabet eller kører ud gennem landskabet.

På et sted på vej ned gennem Jylland ad motorvejen, er der et smukt egetræ som gør sig bemærket i landskabet hver gang, vi kommer forbi. Man ser også de lange tjørne- eller rønnehegn som følger landskabets former på en bakkekam.



I haven har jeg i sær to favoritter. Et meget gammelt tjørnetræ i skel og mit gamle æbletræ midt i staudebedet.

Men de andre store træer er også smukke, men dels får de ikke den fulde udvikling på grund af størrelsen (nødvendig beskæring) og dels får de ikke den retmæssige afstand til beskueren, så det skulpturelle kommer til sin rette.

Anderledes er det, når jeg får lejlighed til at besøge parker.

De to billeder med hængebirken og træ-alléen er fra Berlin, hvor det grønne anlæg omkring russiske monement i Treptower park fangede min opmærksomhed.

I Sydengland i de gamle parker til godserne, var der mange voksne, gamle træer. De fik mig helt op det begejstrede felt med deres fuldkomne former og skulpturelle skønhed.






 

3 kommentarer:

  1. Træer er helt sikkert smukke skulpturer i landskabet. Jeg lægger mest mærke til de bare træer om vinteren, men på den anden side set er der nu også mange flotte med løv på.

    SvarSlet
  2. Vi kan se frem til tidspunktet, når de står med svulmende knopper, så er deres form rigtigt tydelig.

    SvarSlet
  3. Ja de er vældig smukke de nøgne træer, holder også af formerne de kan vise, fik også selv et portræt den anden dag, som jeg er vældig stolt af:-)

    SvarSlet