Åben have over sommeren

Endnu en gang blev haven rammen om familielivet. Det lange bord kom i anvendelse og snakken over maden lyder i den flimrende skygge under de store træer, mens børnebørne tumler rundt, ler, slås og græder eller er helt stille i hinbærstykket.

Hulen kom også i anvendelse. Soppebadet blev brugt og fodbolden skudt ind i naboens krat, så deres mor iført støvler og hansker måtte ind på en "henter" gennem brændenælderne, som her er fredet til insekter og fugle.

Det er i sådanne guldstunder jeg virkelig værdsætter i min have. Og tænk helt hen i oktober har vi stadig haft timer på terrassen med kaffe og mad. Sig ikke vi ingen sommer har haft i år.
At det så regnede lige den dag, hvor vi holdt fest for fyrre venner og familie og jeg i ånden havde set haven som ramme om gæster og kaffeborde rundt omkring i hjørnerne det er en anden sag.

Vejrguderne var mig heller ikke venligt stemt den aften, da en masse mennesker havde ulejliget sig herhen på havebesøg. Der blæste en rigtig kold vind og blomsterne lod deres farvepragt vente på sig.

Men en god sommer var det nu alligevel og en del eksperimenter  blev afprøvet. Også her gik noget godt og noget obsolut ikke godt. Det er derfor man aldrig bliver færdig med interessen for den sore levende skulptur, som haven er.