søndag den 24. marts 2013

Den nemme have der passer sig selv

Haven der passer sig selv! nej det det gør den nu ikke helt, men man kan tilstræbe, at anlægge den sådan, at den nødvendige arbejdsindsats passer til det, man magter, på grund af helbredet eller

arbejdsopgaver og rejser.

Mange griber til den store græsplæne for det er da nemt. Nej det er det da ikke. Den skal slås en gang om ugen eller to. Her kan man give husbonden mere kondi med øgning af gødning til plænen. - Men jeg kan også skåne ham ved at anlægge en masse bunddække som f.eks. kæmpestenbræk, hosta, løvefod, lave geranier m fl. for det kan i hvert fald passe sig selv. 

græs til leg


græs til gangstier

blomster i flader
  "Vi vil egentlig gerne have lidt blomster men ingen staudebed for det er så besværligt". Et staudebed kan nu stort set passe sig selv, hvis man planter de rigtige stauder, ikke for mange forskellige slags og helt tæt. Så er der ikke meget, der kan holde stauderne tilbage for at fylde det hele - og skulle der stå lidt ukrudt ind imellem - "ja og hvad så!" En af mine opgaver her i foråret er at plante stærke stauder i et skvalderkåls fyldt bed. Ønsket var et blomsterbed og bedet skulle ligge lige der -skvalderkål eller ej. Så det skal prøves - godt nok med store aflæggere fra moderen her, så det kan komme godt fra start.


stauder der fylder











 "Det er så dejligt at kunne gå ud og høste sine egne grønsager og frugter".   Her skal man virkelig gøre op med sig selv om det dejlige står mål med arbejdsindsatsen. Jeg har lidt urtehave med det, jeg ikke kan gå ned at købe: Bønner i stativ, helt tidlige kartofler, asparges, lidt augurker og majs - og så jordbær og ærter til når børnebørnene kommer hjem på besøg. Urtehaven passer ikke sig selv!.
Kryderurterne, som er et must for mig er straks lidt nemmere - også hvidløg.

Der er rigtig mange muligheder med en god planlægning at skabe et område, som ikke er mere arbejdskrævende end man ønsker. For mange skal det også være overskueligt, så man ikke skal være udannet gartner for at finde ud af pasningen.

Og så er der også lige det at haven er der hele året rundt, så den må også gerne have noget at vise frem hele året lige som en kirkegård uden at det ligner en kirkegård. Mine stedsegrønne favoritter er taks, kristtjørn og buskbom og til forvildede arealer myrtegedeblad og de passer sig selv, samtidig med at de skygger for alt ukrudt.

 
bunddække i række


bunddække hele året
bunddække i fliser



fredag den 15. marts 2013

Cherrytomat - Solanum lycopersicum 'Vilma' -

En lille pose frø sået i vindueskarmen i slutningen af vinteren og med 40 planter rigere, har denne Cherrytomat givet mig et stort udbytte. Langt hen i efteråret står den stadig med frugter i drivhuset og suger lidt sol til sig og formår stadig at rødme lidt. Det er en rigtig god type tomat til travle børnefamilier. De giver masser af frugt og kræver ikke den store pasning. Børnene elsker disse små søde frugter og bliver der for mange, kan de altid indgå i madlavningen fra salat til tomatsovs.

Den står også fint i vindueskarmen, på altanen, terrassen og så selvfølgelig i drivhuset, hvor den holder lidt længere.

Jeg er bange for at mine børn med deres små familier, har taget den til sig som en tradition, at de får en håndfuld planter til pinse. Der bliver også rigelig med planter til gaver. Det vækker begejstring at komme med en plante eller to i stedet for den sædvanlige rødvin eller blomst til værtinden.

Jeg har købt den i Impecta Fröhandel http://www.impecta.se/sv/artiklar/korsbarstomat.html

fredag den 1. marts 2013

Kaprifolie - Lonicera periclymenum 'Belgica'

vildt og god for fugle

I min iver rundt med saksen kom jeg også forbi en af mine kaprifolier. Det fik mig til at tænke på hvor dejlig en plante det er.

År tilbage plantede jeg en hel del klematis og et par kaprifolier. De lidt sene klematis blomstre som "vinden blæser" og/eller bliver helt væk. Derimod bliver kaprifolierne bare større ( derfor det med saksen) år for år. Og så er de bladbærende en stor del af året.

Den ene, L. periclymenum, som støtter en gammel elmestub blomstre det meste af sommeren og minder mig om sin eksistens med sin dejlige duft.

L. caprifolium
En af de andre er mere forædlet. Den er for fin på den til at dufte. Til gengæld leverer den en kaskade af orangegule blomster og fylder godt op på stakitet, men er ikke så vild i sin vækst.

Helt sikkert skal jeg have flere kaprifolier. Jeg har en gran, som skal skæres ned. Dens stammer kunne godt blive til stativ for en smuk ny kaprifolie.

Så nu er jeg i fuld gang med at studere emnet kaprifolie. Sådan går det tit. Jeg forelsker mig i en plante og finder så ud af, at den har et hav af artsfæller og så bliver det rigtigt spændende!

Sidste år købte jeg en smuk stedsegrøn slyngplante, L. Henryi 'Copper', som jeg så nu har fundet ud af også er en kaprifolie!!




tirsdag den 26. februar 2013

Stedmoderblomst - viol

Viool Alpenmeer - årets stedmoderblomst. De står i drivhuset på rad og række - et par hundrede planter blev det til ud af et par poser frø.

Det er en af min ynglingsblomster. Den er tidlig. Den blomstre flittigt og længe. Og så er det godt at have rigeligt af dem til bede og krukker. De er ikke så langt fremme endnu, men de skal nok nå det, selvom de for tiden står helt stivfrosne i deres potter.

Jeg har også taget frø fra sidste års planter. Hængt til tørre i drivhuset, havde jeg helt glemt alt om dem ind til, jeg hjemvendt fra ferie, så store flotte planter mellem de ranglede tomatplanter. Den skal jeg lige huske til næste år!

Sidste år stod den på gule stedmoder. De er flotte, men ikke så interessante som de blå. Det er lige som, der gult nok i haven på den tid.

Jeg har ikke i år de store planer for, hvor de skal stå. Nogle kommer dog nok i det nyanlagte studebed med udelukket hvide /lyse stauder. Her vil de være et godt bunddække ind til bedet vokser til. Og så bliver der rigeligt til potter og udfyldning af huller i bedene.

fredag den 22. februar 2013

Fugleliv i haven

Så kom endelig muligheden for at komme i haven. Stille og roligt kan man få skovet lidt her og der og få ryddet lidt op såvel ude som inde i drivhuset.

Men fuglene skal også passes. Det er lige nu de har mest behov for lidt omsorg. Alt er stenhårdt frosset såvel jord som vand. Og sne er der ikke noget af.
Så det er frem med korn, æbler fra i fjor og varmt vand til bassinet. De påskønner det da også ved at møde talstærkt op. Og den første er altid min personlige solsorteven (en hun) som næsten sætter sig på fødderne af mig og helt sikkert hører mit fløjt. Hun skal nok også belønne mig igen i år med at tiltrække en sangglad han og flere kuld unger i sommerens løb.

Men det er kun her i den hårde vintertid jeg fodrer fuglene. Jeg har lagt vægt på i indretningen af haven, at der er nok at spise af naturlig vej det meste af året. - Og at der er gode gemmesteder til reder og ly for de kolde vintervinde. De gamle reder ser man nu på sin vej rundt med  sav og saks. En bekræftigelse på at haven fungere fuglevenligt.

Nu er det hele ikke bare en godgørende  mision. Jeg regner så sandelig med at de passer deres del af "aftalen" og holder laver og insekter nede i et acceptabelt niveau sommeren igennem.
Og oven over det hele i den tredive meter høje lind holder så skadeparet til ( der er nemlig kun det samme par). De er også velkomne på mine matrikel. Det er et gammelt par , så de holder alle de andre skader væk. De patruljerer jævnligt mine plæner for div. skadelige larver. De holder rågerne væk fra mine træer og så er de flotte at se på. - Ja de tømmer også i ny og næ en fuglerede, men så må småfuglene lærer at bygge et bedre sted og de findes i rigt mål i haven. Jeg er mere træt af alle de katte, der vandre rundt.

torsdag den 7. februar 2013

Pavillon - en skulptur i haven


Det er meget inspirerende at komme rundt på havebesøg såvel i udlandet som i nabolaget.
På et af disse besøg har jeg set denne for mig en absolut smukke havepavillion.

Tidligere havde den en placering tæt på huset, men er nu flyttet ud midt i haven. Den nye placering har fremhævet dens smukke skulpturelle form, som virkelig er blevet en gevinst i den i forvejen smukke have.

Pavillonen er bygget af manden i huset, som ville afprøve en god ide og han vil da gerne lave flere, hvis den kan sælges. Den kommer dog nok til at ligge i den dyre ende. Men smuk er den - også om aftenen, for selvfølgelig er der indlagt lys og stillet en varmelampe op.

Dette vidner om, at hvor man får tingene - pavillon, drivhus, bassin, bænk m.m. stillet rigtigt ind i havemiljøet, kan de løfte haven op i en helt anden division.



torsdag den 24. januar 2013

Kjemsbønner - forårsfornemmelser

Det er i dag at jeg går ud ikke at købe hyacinter, men blå aurikler og røde tulipaner. Det er dagen jeg køber en forårgrøn trøje og får håret klippet. Det er dagen, hvor jeg tænker på mit sidste nye barnebarn ( det femte) der har fået styr på indtagelsen af det livsnødvendige mad fra moders bryst.

Det er også dagen, hvor menuen står på lam og kogte bønner. Kjemsbønner helt præcis. Det er en fantastisk bønne, som smager godt, både frisk fra busk og tørret i en sammenkogt ret. For flere år siden fik jeg en lille håndfuld fra "Frøsamlerne" og har siden opformeret den, givet væk i vid udstrækning og selv spist af den i lange baner. De bønner man ikke når at spise grønne fra busken, plukker man og tørrer. Så er der mad til hele vinteren -  sunde proteiner.
I år vil jeg også lave nogle tidlige buske i drivhuset. - Små tidlige friske grønne bønner er en delikatesse!